|
Niende bryg: "Vinderøl"Nu er det vist på tide, at vinderen fra den store forårskonkurrence får sin præmie. Den heldige stemte i sin tid nej, så det var ikke en bananøl der skulle sendes. Og da jeg var på vej ind i en travl periode, blev vi enige om, at jeg gav medindflydelse mod, at der gerne måtte gå et stykke tid. Dette er vinderens ønske:- "Jeg kunne godt tænke mig en meget mild øl, gerne lidt mjød-agtig, uden at den er for sød." Dette ønske honoreres således: Ingredienser:Gærbare:- 1500 g Pilsnermalt, økologisk, 3 EBC - 200 g Sensommerhonning Krydderier: - 15 g Cascade - 85 g Limesaft, økologisk friskpresset Øvrigt: - ca. 9 L vand - ca. 2-3 g gær, Safale T-58 (Specialty Ale), tørret overgær Fremgangsmåde:Vi var blevet enige om at brygge på det milde pilsnermalt som eneste malttype samt honning i moderate mængder, så sødmen derfra ikke bliver for dominerende. For at syrne det lidt, har vi valgt at tilsætte lidt noget lime. For at holde den mild, skal den kun humles lidt.Brygdagen var den 25. november. Jeg startede med, at varme ca. 7,5 L vand op til omkring 75 grader, hvorefter jeg tilsatte malten. Derefter lod jeg tempeturen falde til omkring 65 grader, en temperatur som blev holdt i 1½ time. Derefter øgede jeg den til 78 grader og holdt temperaturen i 5 minutter. Hele suppen hældte jeg over i min hulspant, og oveni et par gange, så det kommende bundfald kunne sies fra. Denne gang fes det lige igennem, og blev med det. Så derfor valgte jeg at filtrere det gennem et viskestykke. Det tog resten af dagen og hele natten, men jeg har da fået en del bundfald væk. Det kostede også noget af urten, så der er 6 liter tilbage. Honningen varmebehandlede jeg ved 80 grader i 3 timer, hvorefter jeg tilsatte den i gæringsspanden. Jeg kogte urten med 15 g humle, hvilket ikke er ret meget, i ca. 10 minutter. Til sidst hældte jeg limesaften i, og lod det simre et øjeblik, for også lige at få det desinficeret. Urten hældte jeg i gæringsspanden til honningen. Det fik lov til at køle af, og gæren blev tilsat, og nu skal det så have lov til at gære. OG var på 1040, så den ender nok med at blive 3,5-4 %. Og så blev det tappedag den 4. december. Der blev godt og vel 3 liter øl ud af det. Jeg tilsatte 20 gram sukker, som var kogt i lidt vand. FG målte jeg til 1014, så alkoholprocenten ender på 3,4. Det tappede jeg på skoldede patentlågsflasker. Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at smage på det. Det smagte lidt surt, men der er også lidt sødme i det. Det bliver meget spændende, hvordan det udvikler sig over de næste 3 uger... Resultat:Og så blev det den 28. december. Endelig er julen ovre, og det er tid til en frisk øl. Vinderøllen er meget lys, dufter lidt af en almindelig pilsner, men oveni er der en kraftig sødlig duft af citrus. Den er ikke bitter eller gæret, men har dels en mild smag, men er også meget syrlig, og føles frisk på tungen.Konkurrencevinderen sagde: "Jeg har benyttet årets sidste dag til at smage på min gevinst. Jeg må sige, at jeg er særdeles positivt overrasket! Hvilken herlig smag af den søde honning og den friske, let syrlige lemon. Samtidig er der smagen af den milde pilsner. Jeg vil kalde den for en rigtig dameøl. Den kan varmt anbefales, fx som aperitif eller til en fiskeforret." |