Forside

Nyheder

Grundlæggende ølbrygning

Min øldagbog

Kontakt mig

Links
Velkommen til min hjemmeside om håndbrygning. En stor del af inholdet er inspireret af andre hjemmesider om emnet med den forskel, at det er relateret til mine erfaringer og skrevet af en begynder til andre begyndere. Det er således min plan, at disse grundlæggende sider skal bestå, og kun udbygges med undersider, når jeg selv bliver bedre.

Jeg er en ung mand på 26 år. Jeg blev inspireret til at brygge af Mik Schacks Hjemmeservice. Han har altid en spændende øl i køleskabet, og da han så havde en udsendelse hvor de bryggede, så tænkte jeg: "Det kan jeg også gøre!". Og det var nemt.

Der gik en tid med at syphilisere over hvordan jeg skulle gribe det an, men kom endelig i gang i foråret 2003. Siden da har jeg brygget en del forskellige øl.

Jeg går ikke så meget op i øltyper - det lader jeg de professionelle om. Det handler mere om at at drikke mit eget hjemmebryg, og måske smager det endda godt.

Det er let at komme i gang. Personligt startede min karriere med en hjemmelavet spand, påmonteret en tvivlsom gærlås. Det kom aldrig rigtig til at bloppe, men der blev da øl ud af det. Det eneste jeg var nødt til at købe var malt, humle, gær samt en slange som kan bruges som hævert.